Log on
Main page Graphics Photography Audio Video Tools Web Design Documents Space & Astro Amiga Funny Surreal Gallery Links & Contact

Serviceniveau med et twist


Fra: Joachim Michaelis
Sendt: 18. februar 2008 18:02
Til: DSB Kundecenter Kontrolafgift
Emne: Forkert vejledning ved køb af billet R652...

    Kære DSB,

    Den 7. feb. skulle jeg forny mit månedskort, og kom ved billetlugen i tanke om de nye zoner. Jeg spurgte den ældre herre bag glasset om "Alle zoner" var nødvendigt efter de nye regler, og forklarede de to ruter jeg veksler mellem, for at komme til arbejde.

    Den ene er: Hovedbanen -> Kokkedal st. -> Hørsholm.
    Den anden er: Hovedbanen -> Birkerød st. -> Hørsholm.

    Han forklarede at jeg kunne nøjes med et bestemt udvalg af zoner (hele 7 zoner i alt!), og jeg købte billetten af ham. På vej hjem i T-toget fra Birkerød her i fredags fik jeg en overraskelse: Kontrolløren fortalte mig at min billet var ugyldig. Nu har jeg checket efter, og kontrolløren har ret: Jeg mangler zone 71, 61, 51 og 41.

    Jeg burde naturligvis have dobbeltchecket zonerne selv, men der var ikke noget kort over zonerne i billetlugen, og jeg stolede på, at fyren i billetlugen på hovedbanegården vidste hvordan systemet fungerer. Det gjorde han åbenbart ikke.

    Er jeg virkelig nødt til at betale 600 kr. i bøde, fordi han solgte mig en forkert billet?

    Mvh
    Joachim M.
    Adresse ...
    Mere adresse ...
    Kbh V.
    Ref. nr.: R652....

Svaret


Fra: DSB Kundecenter Kontrolafgift
Sendt: 25. februar 2008 10:52
Til: Joachim Michaelis
Emne: Forkert vejledning ved køb af billet R652...

    Tak for din mail.

    Efter at have læst din mail kan jeg oplyse, at vi ikke kan imødekomme din indsigelse. Vi fastholder således, at du skal betale kontrolafgiften på 600 kroner. Beløbet skal betales senest den 5. marts 2008.

    Billetsystemet, der benyttes i Hovedstadsområdets kollektive transport, er baseret på selvbetjeningsprin­cippet. Derfor skal passagererne selv sørge for at have gyldig billet eller kort til hele rejsen, inden de stiger på toget.

    Derfor er der på alle busstoppesteder samt på billet- og stempelautomater opsat skriftlig vejledning med zonekort. I denne vejledning kan man se, hvilken zone man befinder sig i (rød zone). Man skal altid betale for det dyreste punkt på rejsen.

    Venlig hilsen

    Karina Nielsen
    DSB Kundeservice

fail

Website by Joachim Michaelis