Log on
Main page Graphics Photography Audio Video Tools Web Design Documents Space & Astro Amiga Funny Surreal Gallery Links & Contact

Musik-Tricks Fra De Varme Lande

En sjusket musikteori i punktform til inspiration for utålmodige blegansigter.

Denne guide er skrevet i en fart, og skal ikke tages for at være en komplet sandhed. Opfat den hellere som en dansk musikers spæde forsøg på, at aflure lidt af magien i en slags musik, alt for få mennesker på vores breddegrader sætter pris på.

I eksemplerne bruger jeg C som grundtone. Dette er kun for eksemplernes skyld, og er ikke nogen regel der i sig selv skal overholdes. Jeg kalder desuden de to toner under C for H og B (europæisk notation).

Afrika, tonalt:

  1. Den mest anvendte skala på tværs af hele det afrikanske kontinent er således (i C): C - D - F - G - B. Lydisk optræder dog også, eksempelvis i Mali (en kora kan stemmes i lydisk, dur og mol). Lydisk er: C - D - E - F# - G - A - H
  2. Kvinten er meget betonet, navligt hvad angår guitar og sang. Betoning af grundtonen kan ofte også være langt mindre end i vestlig musik.
  3. Hyppig brug af sekster og tertser (navlig for guitar).
  4. Mikrotonalitet: Nordafrika er ofte inspireret af den arabiske maqam (som tilnærmet kan beskrives med kvarttoner.) For den nordafrikanske/arabiske sound foreslår jeg, at man i en C-mol intonerer D ca. en kvart tone ned, og Eb og B bare en lille smule ned.

    Alternativt kan man i stedet vælge at intonere dur-tertsen ned eller mol-tertsen op (d.v.s. modsat af i vestlig musik), og i det hele taget stemmes mange instrumenter sansynligvis mere efter naturtoner (den harmoniske skala) i stedet for den tempererede skala.
  5. Navnlig i Sydafrika støder man ofte på denne rundgang: Tonika - Subdominant - Tonika - Dominant, d.v.s. C-dur, F-dur, C-dur (men her med G i bassen), G-dur. Men andre typer optræder også - lige fra ren kontrapunktisk musik til lange komplicerede rundgange.
  6. Tonerne en halv tone under grundtonen og en hel tone under grundtonen godt optræde sammen, dog ikke som en akkord.
  7. Ofte ser man at bassen gentager en relativt kompliceret figur rent tonalt. Grundtonens skift markeres ofte 1/8-del tidligere eller senere end 1-slaget. Som variation går bassen ofte op og spiller en oktav højere end normalt.
  8. I stedet for akkorder bruges ofte melodier, som indeholder de toner som akkorderne ville have haft.

Afrika, rytmisk:

  1. Rytmerne holdes bevidst meget repetitive, for at skabe en tranceagtig følelse.
  2. Sangeren eller lead instrumentet er typisk meget mere off-beat (d.v.s. ligger mellem slagene) end resten, som holdes relativt straight.
  3. Udbredt brug af "2 mod 3" polyrytmer, både langsomme og hurtige. Dette giver en samlet periodefornemmelse på alt 12.
  4. 3/4 er mindst lige så almindeligt som 4/4.
  5. Lilletromme bruges ofte til at markere f.eks. starten af hver 4. eller 8. takt med, og ikke i samme grad til 2 og 4-slaget som i vestlig musik.
  6. Betoning af "de vigtige" slag som f.eks. 1-slaget kan være langt mindre udpræget end i vestlig musik - specielt for hovedtema/sang/melodi/soloer.
  7. De enkelte slag er ikke altid placeret præcist lige på. F.eks. ser man ofte at 1-slaget er forsinket en lille smule, for at give en "tung" virkning.
  8. Selvom beatet ofte er mere betonet på 4. og 8. dele end på halve og hele takter (som i vestlig musik), så er periodefornemmelsen ofte meget lang. Der kan sagtens gå 16 eller 32 takter, før et bestemt tema dukker op igen.
  9. Sangeren eller lead-instrumentet fungerer ofte som dirigent for bandet, som "svarer" på de ting han/hun finder på (hyppig brug af call - reponse.)
  10. Soukous musik fra Congo er typisk trioliseret og betoner 1. og 2. slag mere end 3. slag (modsat af vesten, hvor man betoner 1. og 3. mest)
  11. Hyppig brug af en form for triolisering som er "lidt skæv", fordi hver 4.del i virkeligheden er underdelt i 10 meget hurtige underdelinger, hvoraf man dog kun spiller nogle bestemte slag. Disse følger mønsteret 3+3+4 eller nogen gange 4+3+3, som vist her:

    fig

    Bemærk, man skifter ikke mellem disse to i samme nummer. Man vælger én af dem, og holder sig til denne i hele nummeret.

Mexico, rytmisk:

  1. (Utestet teori): I techno-genren "cumbia trival" synes hver 4.del at være en slags skæve trioler som ligger i forholdet 5:3:4. Eksempel.

Japansk, tonalt:

På engelske websider har jeg grundlæggende kun kunnet finde tre unikke skalaer i japansk musik, men min research er ikke slut endnu. Disse skalaer er dog specielle i og med at de ikke synes at indebære et start-punkt i samme grad som man kender det fra vestlig musik. Et godt eksempel på, hvad jeg mener med "start-punkt", er hvis man f.eks. spiller en C-dur skala på et klaver, men bliver ved med at falde tilbage på tonen D i stedet for C. Dette vil resultere i, at musikken i stedet opfattes som en dorisk skala i D.

På samme vis tror jeg at man kan vælge sit start-punkt i følgende skalaer ret frit, og på den måde opnå meget forskellige stemninger. Denne uventede frihed kan sansynligvis forklare den forvirring om emnet man ser på Wikipedia. Jeg vil derfor beskrive skalaerne ud fra halvtone-intervallerne mellem hver tone og den næstkommende. Vælg en grundtone efter humør, og tæl halvtoner op derfra.
  1. In-sen: 1+4+2+3+2   (Hvis starttonen er C vil dette svare til: C, C#, F, G, Bb)
  2. Hira choushi (平調子): 1+4+2+1+4   (Hvis starttonen er C vil dette svare til: C, C#, F, G, G#)
  3. Dur pentaton: 3+2+2+3+2

Denne side, som handler om hvordan man stemmer en koto, er dog interessant eftersom den viser, at japanske skalaer kan spænde over mere end én oktav, sådan som man kender det fra Indien. Siden lister følgende skalaer, og her er altså tale om hele kotoens sæt af strenge:
  1. Hira choushi: 5+2+1+4+1+4+2+1+4+1+4+2
  2. Han kumoi choushi: 5+2+1+4+1+4+1+4+2+1+4+2
  3. Kumoi choushi: 5+1+4+2+1+4+1+4+2+1+4+2
  4. Hon kumoi choushi: 5+1+4+2+1+4+1+4+2+1+4+1
  5. Kokin choushi: 5+2+3+2+1+4+2+3+2+1+4+2
  6. Nakazora choushi: 5+2+1+4+2+1+4+1+4+2+1+4
  7. Nogi choushi: 5+2+2+3+2+3+2+2+3+2+3+2
  8. Gaku choushi: 5+2+3+2+2+3+2+3+2+2+3+2

Arabisk-agtigt, tonalt:

Jeg burde tage og lære hvordan arabernes musikteori rent faktisk fungerer, hvilket bl.a. vil sige at sætte sig ind "maqam". Men til at starte med er her et par uvidenskabelige snydetricks til noget, som jeg selv synes "lyder arabisk". Jeg noterer tonerne som man gør i en tracker (d.v.s. kun vha. krydser.) Nogle af disse skalaer kræver fin-tuning af de enkelte toner, hvilket er angivet i semitoner med små tal.
  1. C • C# • E • F • G • G# • B • C
  2. C • D • D# • F# • G • G# • B • C
  3. C • D-50 • D#+15 • F • G • A-25 • A# • C

You can also find a splendid resource on arabian, turkish and persian music theory here.

Website by Joachim Michaelis